Fra den ene ydeligerhed til anden med kærlighed til slut

hvor har jeg været….. FORTABT I INGENTING. HUSK DIG SELV!

Og her sidder jeg et laaaaangt år efter.. Ser jeg lige nu… Eller rettere, imorgen er det et år siden jeg har lagt et oplæg op… Men nu skal i høre…

Som jeg skrev sidste år, fra den ene yderlighed til anden, og så kom kærligheden ( Troede jeg hvertfald selv) det var så slet ikke tilfældet.
Aldrig har jeg været så drænet for energi. Jeg sidder faktisk idag, en fredag aften og hellere vælger min seng fremfor at tage ud og få oplevelser med veninderne og vennerne.
Jeg ved sgu ikke, om det er fordi jeg er blevet gammel (hosthost, er jo lige fyldt 29) Griner.
Men COME ON……… En fredag som single, hjemme i min seng men min lille hund  (som også er ny).
Der er sket så sindsygt meget det sidste år.. puha…

Når men altså, jeg troede jo ligesom jeg havde fundet den eneste ene, som bare havde styr på alt.. det havde han også udadtil, men desværre var det nogle skavanker, som alle andre mennesker også har… Dem han havde, var bare ikke nogle jeg kunne leve med til sidst..

Alt startede med at gå pisse godt, fordi jeg måske udadtil også virkede til at være en helt normal pige, griner, Men det er jeg jo langt fra. Hvilke jeg ser som en god ting, HVIS altså man kan acceptere mig OG SIG SELV, som man er.
For det er jo det som det i det hele taget handler om tror jeg.
At turde være den man er helt ind til benene…
Jeg blev rigtig hurtigt gjort til noget som jeg ikke var, og da jeg ikke kunne levere det som han forventede, blev jeg droppet, og sådan kørte det on and off 12-13 gange, hvor jeg altså blev droppet, men som vi fik snakket om tingene fandt vi ud af det igen og kørte det videre… Hvilke vi aldrig skulle ha gjort…
Mine alarmklokker skulle ha ringet for LÆÆÆÆÆNGE siden…
Jeg gik til noget psykiater, for at få udredt, og jeg havde ADD, som mange af jer ved..
Efter noget tid, fandt psykiateren så ud af at den var helt tosset oppe på øverste etage på mig 🙂 hehe.
Jeg startede i behandling, hvilke vil sige medicin, og havde inderligt brug for en kæreste der støttede mig i at lære mig selv at kende og kunne hjælpe mig videre i livet, med det at leve med add….
Plus at jeg så måtte aflive en af mine hunde (den yngste) pga hun havde været syg længe.
Tilfældet her var så at jeg blev droppet første gang fordi jeg ikke kunne være der for ham dengang, og ved at jeg altså ikke kunne være den omsorgsfulde og glade Nathja, som jeg ellers kan være..
Altså helt ærligt, jeg var fanme svag her.. Bare det at kunne finde på at droppe en når man er pisse ked af det over ens hund er aflivet og man nu lige skal finde ud af hvordan kroppen reagere på medicinen osv.
Når men vi fandt ud af det efter noget tid, og sådan kørte det nogle gange..
Jeg troede så at vi blev bedre og bedre til at finde ud af at snakke om tingene, og hvor vi præcis gik forkert af hinanden henne…
Vi var sammen lidt og jeg følte at bare det var det rigtige… Jeg havde min ældste hund tilbage på det tidspunkt her, og hende havde jeg haft i 9 år ca.. hun var min eneste ene og ville gøre alt for hende… Pludselig blev hun syg, og trods hun var syg, tog jeg stadig med tog osv, ned til ham for at vise ham at jeg gerne ville være hos ham…
På under en måned var jeg nødsaget til at aflive hende fordi hun blev så syg at det ikke kunne redes, og vi havde rendt til dyrelæge hver og hveranden dag og havde fået taget mange blodprøver osv, men en tumor i hjernen, er desværre ikke noget de kunne gøre noget ved sagde de.
Så jeg blev fuldstædig sønder knust, for at være ærlig, gik mit liv fuldstændig i stå her…
Ikke nok med jeg 5 måneder inden havde måtte aflive hvalpen til hende, måtte jeg nu aflive min lille baby.. :'( bare jeg skal snakke om hende nu begynder jeg at græde, så jeg går hurtigt videre..
Mit liv var smadret, og havde bare lyst til at begrave mig selv og aldrig komme tilbage igen..
Og selfølgelig bliver kontakten til ham her, så afbrudt, for jeg var jo ikke mig selv og jeg gjorde ikke nok osv osv…
Jeg var KNUST… og sindsygt forvirret over jeg kunne blive efterladt på sådan en ubeskrivelig absolut ikke menneskelig måde…
På det tidspunkt her, har jeg nogle få kammerater, og veninder som prøver at hjælpe mig igang, jeg startede arbejdede, og brugte det som tilflugtsted.
Min kammerat ringede og skrev stort set hver dag for at få mit humør op, så jeg ikke tog livet af mig selv. Sygt man kan få det sådan over et andet væsen, som man mister.
Jeg begynder så småt at snakke med ham her x’en igen, fordi vi begge var kede af det, og aftalte faktisk bare at vi kunne se en film engang imellem, KUN som venner og intet andet. Men ja, det kan jo ikke lade sig gøre, fordi følelserne så kom ind igen..
Jeg tog ud og kiggede på en lille ny vuf, som er en chihuahua. Meget anden race end det jeg har været vandt til, og da jeg så hende, måtte hun altså bare med hjem… <3 Jeg blev så forelsket..
Min kammerat syntes at hun skulle hedde sonja, Men det syntes jeg bestemt ikke, så hun blev til en lille Nolia.. 🙂
En lille måneds tid efter min lille baby skulle aflives, får jeg en FORFÆRDELIG opringning kl 07 om morgenen, hvor jeg egentlig havde en aftale med min kammerat samme dag, hvor min veninde siger “Nathja, **** er Død…………….”
Der går noget, for jeg reagere, og RÅBER ind i røret.. “NEEEEEEEEEEEJ- Jeg har en aftale med ham idag” “tager du pis på mig eller hvad”
OG mere kan jeg ikke huske fra den samtale, andet end min veninde har fortalt mig efter at jeg brød fuldstændig sammen og hele den dag glemmer jeg aldrig..
Det var det værste der kunne ske… mine 2 hunde og en af mine bedste kammerater blev taget væk fra mig så hurtigt, og nu gik mit liv først fuldstædig i stå…
Jeg tabte mig mere og mere, og blev mere og mere følelses kold, ingen kunne komme ind i mit sind, overhovedet.. Jeg lukkede simpelthen ned for ALT, det eneste jeg lavede var at arbejde og tabe mig.
Min psykiater blev enormt bekymret og tag mig ind til samtaler flere gange, hvilke var rart for han kendte mig på en lidt anden måde en alle andre, og jeg kunne læsse af hos ham…
Men altså jeg var lukket..
Måtte forklare min mor osv at jeg ren faktisk var bange for, at jeg ren faktisk ikke følte andet end sorg og tomhed…
Jeg begyndte at snakke med x’en og brugte lidt ham for at se om han kunne lukke op. jeg prøvede virkelig, men jeg skjulte mig fuldstændig i min tomhed af ingen følelser.
Vi prøvede igen frem om tilbage nogle gange og fandt så ud af at nu var det altså det her vi begge ville…
Trods jeg ikke mærkede en skid, for at sige det pænt, kunne jeg dog høre fornuften i at nu var vi begge vokset det sidste halve år, og nu var jeg jo startet på medicin som hjalp mig, jeg havde fået et job, og jeg havde “styr” på nogle ting som jeg ikke havde haft tidligere..
Han blev ved og ved med at presse på med at jeg skulle flytte fra det sted jeg boede og så kunne jeg bare flytte hjem til ham, hvilke jeg synes lød som en god ting, for de sidste ting jeg skulle lave på min kolonihave, var ikke noget jeg selv kunne… så den blev solgt, nooooooooget hurtigere end han åbenbart lige havde regnet med tror jeg, så da jeg kom og sagde “så er den altså solgt- ku jeg bo her eller” fik jeg pænt at vide at det kunne jeg altså ikke… Hmmm… IGEN lukkede mit system fuldstændig… Endelig havde jeg åbnet mig lidt og ren faktisk gerne lille noget, og så blev jeg bare slået tilbage igen..
Jeg kunne bare mærke at jeg lukkede mig totalt inde og der var ingenting at gøre…
Jeg prøvede at åbne mig, og han havde sagt at UANSET hvad der kom fremover LOVEDE han at vi fandt ud af det sammen og han ikke gjorde det forbi.. HEHE.. og JA her griner jeg sgu nu, for hold nu kæft en idiot jeg var at tro på det mundpladder… :O
Der gik ikk så lang tid og så var det selvfølgelig slut, fordi jeg ikke gav nok kærlighed og havde lukket mig inde osv osv …
(Laver overraskende ansigt) “Jamen HALLO, jeg tror da fanden jeg ikke gir kærlighed med alle de gange du har gjort det forbi og med alt det jeg har mistet de sidste 6 måneder”. Ligeså snart det ene var faldet lidt til ro så blev jeg bare losset i hovedet af en hest så jeg røg tilbage igen. Jeg havde absolut intet som jeg kunne give af..
Jeg flyttede så hjem til min mor i en campingvogn, sammen med min lille nye prinsesese mubs af en chihuahua.. Jeg er inderligt lykkelig over jeg købte hende, uden hende havde jeg været fortabt.. <3
Når men altså, jeg begyndte igen at se ham, og snakkede om tingene osv. og endte tilsidst med at blive uvenner med min mor, fordi hun altså ikke ville stå model hvordan det gik frem og tilbage og hvor meget jeg ødelagt.. Så jeg satte hans anneks i stand, og han hjalp til sidst, hvorefter jeg så flyttede ind, jeg holdte jul og nytår sammen med ham og hans familie, hvilke jeg er inderligt taknemmelig over, fordi vi havde en rigtig god tid der…. Men så gik tingene mere skævt end skævt… men altså, det kunne jeg vel ha sagt mig selv.. vi blev ragende uvenner og jeg måtte flytte igen…
Denne gang var det bare MIN beslutning om at holde ved og flytte og var ude allerede dagen efter vi blev mega uvenner en aften…
Tænk at presse på når en person siger “jeg kan ikke bogstaveligtalt ikke snakke nu, jeg er helt død efter den dag jeg har haft, så vi kan snakke sammen imorgen og få en ordentlig snak om hvad der skal ske” Men nej nej, Han ville absolut presse citronen og skulle absolut bare have svar på alt samme dag…
Der er sgu da ingen med en psykisk sygdom, som er så nedkørt efter en lang dag, med skole fra kl 08, lektier, teori og så hjem og have aftensmad kl 21:30, Plus han har ville skændes det meste af dagen over et eller andet lort, om jeg fx ikke for fået gjort rent som han nu mente var godt nok eller ryddet op eller whatever det nu har været.
Ja altså for mig er det mega krævende bare at stå op om morgenen og så komme afsted i skole. og så ikke blive taget hensyn til på den måde, når jeg kunne mærke grænsen er nået, og faktisk siger på en meget pæn måde, at lad os nu bare snakke imorgen, for jeg kan ikke mere nu..
Altså der kogte bægeret bare over på fuld skrue…
Det skal dog siges at for ham betyder oprydning og rengøring alt i verden, hvor jeg overhovedet ikke ser tingene hvis der ligger støvfnug på gulvet. Så han mener jeg var et rode hovede, hvor jeg nu altså mente jeg var blevet god til at ryde op :/ 🙂
Inderst inde mener jeg bare at når man nærmest er besat af oprydning, må det være fordi at man ikke har det godt.. altså for mig skal tingene også være ryddet op, men jeg hviler i mig selv og er sgu egentlig ikke hysterisk med hvis det roder lidt..
Ingen tvivl om at jeg elsker ham inde i mit hjerte, for ellers havde jeg ikke været så mange gange frem og tilbage, men det der med at jeg ikke blir accepteret for den jeg er og jeg har været så mange til igennem det sidste halvandet år, det tager på psyken.
Dog har jeg bare nu vendt det til min styrke. <3
Jeg græder når jeg er ked af det, fordi det er okay at være ked af det over den sorg man føler.
Og ellers står jeg op hver dag med en tanke der fortæller mig “Nathja- i dag blir en god dag”
Jeg tror på at 16 var mit dårligste år og at 2017 helt sikkert skal bringe mig en masse gode ting.
Og som tingene er nu, er jeg ganske tilfreds med situationen, selvom jeg ikke har egen bolig, ingen kæreste, børn osv.
Jeg bor hos min veninde og hendes kæreste, hvor jeg har fået mit helt eget værelse <3 OG JEG ELSKER MIT VÆRELSE <3
Jeg priser mig lykkelig over jeg har hende som veninde, som åbner sit hjem sådan for mig og min hund.
Og så priser jeg mig lykkelig over de mennesker som er i mit liv pt, både gamle som nye..
Altid sker af en grund, er jeg begyndt at tro på. Og alt godt kommer til de gode mennekser.. 🙂

Og det er jeg i hvertfald 😉

Nu vil jeg slutte af med at sige at intet af det jeg har skrevet er ondt eller noget i den stil, men blot for at få lettet mit hjerte omkring alle de ting der er sket. Så i kan forstå hvor jeg følelsesmæssigt er henne i de kommende blog indlæg som jeg har tænkt mig at lave…
Nu prøver jeg bare på at passe min skole, få styr på livet og leve det fuldt ud. <3 😀

Husk at giv kærlighed som du selv ønsker og giv dine medmennesker plads til at være dem i dit selskab <3
-Nathja Pusle.
img_4173 img_3979 img_3941

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra den ene ydeligerhed til anden med kærlighed til slut