livet går op og ned...

baby.. huh… what to dó :)

SÅ kom jeg ud på den anden side…
Det er længe siden jeg har haft overskud til at komme herind..
På en måde, synes jeg bare det er at hælde vand ud af ørene på mig selv, når jeg skriver de her ting, men omvendt, så synes jeg også bare at jeg lige nu rigtig gerne vil slå dette tabu til jorden selvom det er fucking hårdt det hele..
Nu skal i få historien..

Som skrevet sidst, har jeg haft nogle angst anfald, og kan godt mærke at jeg nogle gange lige skal trække vejret dybt ind mellem, men altså jeg er ovenpå lige på det punkt, men selvfølgelig, er der kommet noget andet op..
For nogle måneder siden gik jeg igang med at finde ud af om jeg kunne blive gravid, da jeg delvis ikke har været på p-piller de sidste mange mange år. (har dog taget dem når der har været fart over feltet 😉 ) hehe.
Men ellers har jeg ikke taget, og da min xkæreste har fået tvillinger og jeg selv har været i fast forhold efterfølgende hvor der ikke rigtigt er sket noget, så har jeg nu været igennem et forløb på WWW.cphfertilitetscenter.dk i københavn.

Jeg skrev til dem omkring min situation, og blev kaldt derind til samtale, hvor efter jeg skulle ha taget en masse prøver.
Først skulle jeg ha taget blodprøver den første dag i min menstruation og det foregik også inde i kbh, og med de mavesmerter jeg lider af, var det virkelig en dårlig oplevelse men heldigvis kørte min mor mig derind 🙂
8 til 10 dage efter skule man ind på klinikken og ha lavet en vandscanning..
Jeg fik lavet min på 9 dagen.
En vandscanning er, hvor man får sprøjtet vand op i livmoderen, og hvis der kommer passage igennem, er der frit slag for at sædcellerne kan komme frem til de æg en kvinde nu producere.
Jeg ligger mig på briksen, og ligger med benene op, meget ubehageligt, og da de sprøjter vandet ind, så gør det FUCKING ondt, ja undskyld sproget, men det gjorde ondt. Heldigvis tog det ikke så lang tid, MAX 45 sek.
Jeg får mine bukser på, og lægen fortæller mig så her at jeg ikke kan få børn :'( Hvertfald ikke på naturlig vis.
🙁 ØV den ER HÅRD, og ja er stadig mega hård at tygge på :'(
Jeg har mere eller mindre forstået nu at tingene bare ikke er på min side overhovedet.. Men altsååå come on, lige den besked at skulle få.. ØV…
Jeg har nu knokle mig frem til en beslutning om hvad jeg skal gøre, for jeg har ingen kæreste som folk nok godt ved, så alle muligheder skal vendes og drejes.

Vil det være meget egoistisk at tage et barn uden en far? Vil jeg kunne klare det ALENE? Vil jeg kunne finde en kæreste efterfølgende, som kan acceptere at jeg er alene mor.? og er det bedre at være alene mor med en doner, hvis man nu skulle sig en mand, altså tænker mere på, så er der jo ikke en x kæreste som man i de fleste tilfælde ikke kan med når man er gået fra hinanden, fordi der er så mange ting omkring det barn osv.
Vil han kunne acceptere at barnet højst sandsynlig vil knytte sig ekstra til ham fordi der slet ikke er en far i barnets liv.
Der er virkelig mange ting at tage stilling til, men jeg er nu fast besluttet på at jeg vil prøve den mulighed at gøre det alene. Med den besked om jeg ikke kan få børn, blir jeg nød til at prøve koste hvad det vil.
Jeg ønsker mig inderligt at finde mig en mand der bare tager mig med storm.
Der kan vise mig hvor meget jeg betyder for ham og give mig alt det kærlighed som selv er klar til at give. <3 Og jeg ved han er derude et sted.
Pt er jeg bare ikke klar til at skulle være åben overfor lige frem at skulle lede som man vel altid gør på et eller andet punkt når man er single.
Tvært imod, så tager jeg det fuldstændig roligt, og glæder mig bare til at se hvad tiden bringer.
En ting er hvertfald bare sikkert, hvis jeg skal have en ind i mit liv skal han være moden oppe i hovedet, gerne ældre end jeg selv, og så er fyre med skæg jo bare 😉 mums… 😀 hehe.
Jeg skal ind på min klinik den 20 i næste måned og så må jeg se efter der hvad der skal ske..

Jeg synes det er vigtigt faktisk at få snakket om det, for kan mærke at jo længere tid der går hvor jeg ikke snakker om det, jo mere nedtrykt bliver jeg over tanken om at jeg resten af mit liv skal planlægge det at lave min egen familie..
Og kan virkelig ikke forklare hvordan man har det indeni..
Jeg er starte på skole nu, og kæmper virkelig for at bevise mig selv og resten af verden at jeg helt sikkert nok skal klare det.

Jeg er heldigvis så priviligeret at jeg har nogle af de dejligste venner, og en familie som støtter mig helt ubeskriveligt, og andre venner falder fra fordi de nok ikk er samme sted som jeg er..
Jeg er desværre nået dertil i mit liv hvor jeg for første gang tager hensyn til MIG selv og så må folk fanme for en gang skyld vise hvor de står henne i stedet for at det altid er mig der er der for alle andre…
Har længe fået afvide jeg blir nød til at stå op for mig selv, og må sige at jeg det sidste halve år VIRKELIG er blevet mig, for en gang skyld.

Nårh men jeg kommer snart igen.
Hvis nogle har nogle tanker omkring de her ting så må i meget gerne spørge.
Imorgen vil jeg prøve at skrive omkring hvilke behandlinger jeg skal igennem, og hvordan det hele kommer til at foregå, hvor man kan finde donor osv osv…

Til alle jer fra lille mig. <3 en masse KÆRLIGHED sendes herfra.

-Nathja

baby'er

8 kommentarer

  • Linekiil

    Det må virkelig være et ordentlig slag i ansigtet at få sådan en besked… Forstår godt at du begynder at overveje dine muligheder og også gerne vil øge din chancer for at blive mor! Og man kan jo ikke vente for evigt! ☺️
    Jeg læste lige dit forrige indlæg omkring depression og stress! Har du overvejet om du med tanke på det, er klar til hormonbehandlinger, graviditet og livet som mor, hvis du rent psykisk er lidt sårbar for tiden? Jeg ved jo ikke om du har fået det bedre, og siger heller ikke at det er en dårlig ide, men at det er værd at tage med i overvejelserne! 😉 held og lykke med det hele! Er forresten nok sikker på at der findes en mand derude der er klar til hele pakken med kæreste og barn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nullemuss

      tusind tak for din besked. 🙂
      Ja jeg har på en eller anden måde, vendt på en 25 øre. Selvom at de her ting er så svære at arbejde med og acceptere, så har det virkelig gjort mig stærk på en eller anden måde, at jeg ikke tænker på depression, og min angst, selvfølgelig vil der altid ligge nogle små tanker omkring angsten og de ting der har gjort jeg fik angst, men når det så er sagt, så har jeg været inde og arbejde med alle de ting, og har selv kæmpet mig ud af det, for at vise mig selv hvor stærk man faktisk er som menneske 🙂 det er sådan noget jeg godt kan lide at overbevise mig selv om, at man kan komme ud på den anden side endnu stærkere, og det er jeg virkelig kommet nu 🙂
      Jeg stoppede på uddannelse, pga stress og depression, og angst, men fandt så også ud af at den uddannelse slet ikke var noget for mig, så der har været rigtig mange aspekter i det hele 🙂
      Jeg har tænkt rigtigt meget frem og tilbage, og har nu bare valgt at vende tingene til at de gør mig stærkere, og det har de formået at gøre indtil nu…
      Alle jeg har helt tæt på mig er ikke et sekund i tvivl om at jeg nok skal klare det, hvilke jeg heller ikke selv er 🙂 så nu glæder jeg mig bare til at komme igang og se hvor det bringer hen.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mutti

    Du er og bliver den sejeste min pige. Jeg ELSKER dig helt op til månen og tilbage igen ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nullemuss

      Tak mor <3 Jeg elsker også dig helt op til månen og tilbage igen <3 <3 <3
      Dig og mig for altid <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Puha , kender godt til det – er selv 25 år og fast kæreste i to år nu ..
    Vi har været sikre på hinanden siden dag et og har aldrig kunne se om andre steder end hos hinanden ..

    Jeg fik også afvide jeg aldrig ville kunne opnå graviditet naturligt da jeg havde cyster og en masse arvæv omkring mine æggeleder så skulle under kniven 🙁 (var efter min første operation vi fik afvide jeg aldrig ville kunne få børn naturligt) så vi blev henvist til en klinik i Holbæk som sagde at jeg skulle under kniven igen og få fjernet mine æggeledere før de ville behandle os for ufrivillig barnløshed! Fik tid inde på ridshospitalet og kom derind og under kniven! – efter sagde de at de havde fundet de fineste æggeledere og ordnet dem og nu sku vi gerne kunne blive spontane gravide – er nu i første cyklus efter operationen og er pt 6 dage over tid så skal teste i weekenden 🙂 (bare for at være sikker på den ikke kommer min mens) så er spændt !

    Men forstår dig 1000% for det er et mega slag i hovedet og få desværre s: men heldigvis den tid vi lever i , i dag kan de det hele og ved det nok skal lykkes for dig os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Molly

    Det er en hård besked at få, man bliver ramt på ens kvindelighed.
    Jeg kan heller ikke få børn naturlig og er i gang med behandling.
    Min veninde har en søn på,1 år også efter behandling..
    Pointen er, det kan lade sig gøre!!
    Det er hårdt og svært, og det er ikke så mange der kan sætte sig ind i det..

    God vind fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • molle

    Kære Nathja. Jeg vil gerne lige starte med at understrege, at jeg IKKE dømmer dig, for det er da mere end forståeligt, at du gerne vil have et barn du kan elske og give et godt liv. Men når det så er sagt, så forstår jeg ikke rigtigt, at du overvejer at gøre det alene. Du er ung, og har tiden foran dig til at finde kærligheden endnu, og hvis du alligevel skal have hjælp til at blive gravid, har du vel også flere år at løbe på, end hvis det skulle ske på naturlig vis? Derudover har du jo skrevet meget om, at du har manglet en far i din opvækst. Du ved ligesom jeg, hvor forfærdeligt ondt det gør at have manglet en så central figur, mens man dannede sig som person. Så ja, jeg mener det er en egoistisk handling – ikke at DU er egoistisk, for jeg er sikker på du har hjertet på det helt rette sted i alt det her, men jeg håber bare virkelig du vil tænke over en ekstra gang, hvor meget det kan påvirke et barns liv og selvværd at mangle en far. Jeg ved godt det kommer til at lyde hårdt, men jeg skriver det på ingen måde for at gøre dig ked af det, men fordi jeg desværre bare selv har oplevet nogle ting omkring det at være “faderløs”, som jeg helst ville ha’ været foruden. Vær stærk uanset hvad du vælger, og mærk efter hvad der føles rigtigt. Så er jeg sikker på du nok skal nå langt! Knus:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

livet går op og ned...