GLAD som aldrig før..

Ja der går sgu desværre lidt tid imellem jeg lige får skrevet herinde… UNDSKYLD…
Der sker rigtigt mange ting i mit liv hele tiden 😉 hehe
Jeg har fået arbejde som jeg er heeeeeelt sindsygt glad for… Absolut drømmejobbet og Jeg elsker seriøst mit job…
Min chef troede ikke på mig (tror jeg) da jeg fortalte ham at det var absolut drømmejobbet, men det er det altså, og det tror jeg de har fundet ud af jeg mente 😀 hehe..
Jem og fix er stedet hvor jeg bruger UTROLIGT meget af min tid pt, og jeg har de allerfedeste kollegaer, og ja, så elsker jeg jo bare stedet, fordi jeg er gør det selv kvinden, som nogle har bemærket 🙂 hehe..
Trods livets tiltider hårde prøvelser og alt det, så har jeg aldrig haft det bedre end jeg har det nu…
Jeg er inderligt glad når jeg står op om morgenen, selvom kl er tidligt når vækkeuret ringer :O hehe
Jeg har fået overskud i hverdagen, så jeg får passet min træning, hjemmet med alle hundene, plus familie, venner osv, og så smiler jeg hver eneste dag, så det er jo helt fantastisk… Jeg har de dejligste mennesker i mit liv og kunne ikke være mere lykkelig over alle de ting…
Jeg troede altid at jeg skulle være lykkelig ved at jeg fandt en kæreste, fik børn, og familie.. Men jeg har altså fundet ud af, at det overhovedet ikke er slemt at fylde 30, og være det sted i livet hvor jeg er…
Nej jeg har ingen kæreste, el nogle børn, så det er noget der en dag må komme.
Men udover det, så har jeg det helt fantastisk og priser mig lykkelig over hvor jeg har kæmpet mig frem til den dag idag.. 😀
Og hey, hvad skal man med en mand, når man har de dejligste veninder, familie, og job 😉 hehe..
Jeg glæder mig til at opleve dagen imorgen, hver dag og det er en ubeskrivelig følelse..
Til alle folk som spørger ind til min diagnose og job osv, så tager jeg fortsat medicin, som hjælper mig helt vildt, og jeg har fundet en stabil mængde som gør jeg fungere i allerbedste velgående… Jeg ved MANGE mennesker er imod medicin og alle de ting, MEN DET HJÆLPER virkelig mig.
Tidligere har jeg altid følt mig trist i humøret, tingene har været uoverskuelige, bare det at stå op om morgenen, har været en kamp. Men nu vågner jeg nærmest inden mit ur ringer, og så er jeg frisk, plus den indre ro jeg har fundet.. Det er helt ubeskriveligt at have det sådan her, og er ked af jeg ikke har haft vidst noget før at jeg har havde ADD og jeg så kunne starte op på noget behandling 😀
Når men jeg vil bare kaste en MASSE kærlighed ud af alle jer der sidder derude… Håber i har det ligeså dejligt som jeg har, det fortjener alle mennesker.. <3
Vil ligge mig til at sove nu, har knoklet på jobbet hele dagen (hvilken herlig følelse)  🙂
Haha og når ja, jeg er blevet lyshåret igen 😉  LOVE IT..

Over’n out Nathja <3

Her er lidt billeder fra den sidste tid 🙂
img_0972 img_1183 img_1200 img_1234 img_1188img_0272img_0950img_1035

ADHD/ADD vi er mennesker.

Jeg er ligesom dig, men stadig meget anderledes.

Jeg føler de samme følelser, oplever de samme ting. Bare lidt mere. Når jeg er glad, er jeg glad. Når jeg er sur, er jeg sur. Når jeg er ked af det, er jeg desperat.
Når nogen gør ondt i mig, føles det som om hele verden går under. Når jeg får et kram, vil alt være okay igen, hvor dårligt det var lige nu.

Nogle gange tager jeg alt personligt. Alt der sker, føles rettet mod mig. Og fordi jeg ikke har en ventil i mit sind, skal alt komme ud ellers, normalt gennem munden. Jeg lyder måske vred. Du tror måske, at jeg overdriver. Men fordi jeg ikke har den ventil du har, er ting der sker, meget store for mig. Jeg får ikke chancen for at sortere sindene og rydde den dårlige. Hvad er ikke realistisk.

Jeg er ikke en dårlig lytter, men nogle gange er jeg svært at koncentrere. At slippe fra kranen, en bil forbi, et par på en bænk; Alt, du kan forsegle med hjælp af din ventil, forbliver i hovedet på mit hoved. Jeg ser dine læber flytte, men nogle gange beklager jeg, jeg kan ikke høre hvad du siger, selv om jeg virkelig prøver. Jeg gør det ikke for at afbryde dig, men fordi der er så meget andet at lytte til. Og hvis vi er i et stille rum, lytter jeg i stedet til stilheden blandet med tankerne i mit hoved. For der er der aldrig stille.

Nogle gange bliver du træt af mig, fordi jeg har spurgt dig om en ting, og så spørger du straks det samme spørgsmål igen.
Nej, jeg er ikke dum i mit hoved, træg eller corked. Det er bare, at svaret du gav mig forsvundet blandt alle de andre tanker i mit sind. Så skal jeg spørge igen.
Og måske endnu en gang for at blive fanget ordentligt. For at huske.

Ligge på sofaen for en hel aften at se film virker sjældent for mig. Efter et stykke tid begynder det at kravle i min krop, jeg taber min koncentration og ser på alt, undtagen hvad der sker på tv-skærmen. Så er det min krop, der fortæller mig, at jeg har brug for en vis forandring. Min tålmodighed er afsluttet, hvor godt jeg troede filmen var. Giv min ødelagte hjerne en pause i ti minutter, så vi kan gå sent. Min kranium har ikke samme evne til at behandle visninger som dine og dæk hurtigt.

Er du sur på mine evige fingre på telefoner, overalls, tøj og alt andet, jeg får mellem fingrene? Det er bare min måde at gøre noget for at holde fokus på dig.

Af og til kan det føle, at jeg ikke forstår dig og dine følelser. Men jeg forstår så meget mere, end jeg kan sige.
Fordi når der er stærke følelser i omløb, er min hjerne kontrolleret af dem, og der kan ikke komme nogen ord på tværs af mine læber. Jeg er fuld af at holde min krop lukket, så den ikke udfører uønskede handlinger mod mig selv eller andre.

Kaster jeg ting overalt? Kaos er min måde at holde en ordre på. Fordi der er kaos i mit sind selv da er det, når jeg føler
sikker. Det er, når jeg føler, at jeg har kontrol.

Er du forbløffet over, hvordan jeg kan forbandes i et sekund og i den næste hvor glad? Vær ikke den. Mit humør styres fuldstændigt af den følelse, der tager over. Og sådanne ting kan ændre sig hurtigt. Alt i alt er i konstant bevægelse. Nogle gange går jeg ikke sammen.

Får jeg ofte i konflikt med andre? Det er bare fordi jeg hader uretfærdighed og nægter at se mens andre mennesker bliver dårlige.
At deltage er min specialitet. Jeg gør det ikke vanskeligt, men fordi jeg savner den fejde barriere, der normalt karakteriserer mand. Jeg har ingen følelse af konsistens og sætter mig ofte i farlige situationer for at redde folk, jeg kan lide eller føle medfølelse om.

Du tror måske, jeg er en ekspert for at skræmme mig. Du forstår, jeg ser ikke højt ud, hopper i vandpuljer eller griner højt som pinligt. Jeg gør hvad der kommer ind. Hvad jeg ved for øjeblikket. Jeg har ikke tid til at tænke på, hvad andre mennesker tænker på mig. Der er så meget andet, der distraherer.

Jeg forstår ikke instruktioner så hurtigt som du gør. Nogle gange har måske nogen forklaret det samme til mig ti gange uden at tage et bang. Så kommer nogen, og jeg forstår pludselig straks. For mig handler det ikke om, hvad du siger, men hvordan du siger det.

Træt af at miste nøglerne hver gang vi går et sted for altid at finde dem i jakken, når vi kommer hjem?
Det er bare, at du er bekendt med dig. Min hjerne er så travlt i omgivelserne, at det ikke har tid til at huske, hvor tingene går. Jeg forlader dem uden at tænke over det.

Vi med ADHD / ADD er intensive. Vi ved mere. Vi hader mere. Vi sørger mere.
Men vi elsker også mere. Fordi når vi elsker nogen, gør vi det ikke kun med hjertet, men med hele kroppen.
Når du føler, at du ikke kan forstå længere, skal du gå ud. Tag en pause Tag en pause fra os, fordi vi kan være så stressende. Der sker altid noget, når vi går med. Vi er i konstant bevægelse. Men vi er ikke kun intensive og hyperaktive. Vi er også både intelligente og kreative. Vi har kun en anden måde at tænke på, fordi vi savner den ventil. Vi har for at overleve skabt vores egen lille måde at være og handle på. Du må lade os få det. Og giver os den chance, chancen for at være den eneste, vi er, tillader os at udnytte alt positivt som vores handicap bringer, og du vil se, hvor meget vi skal give dig. Du vil forstå. Og vær stolt over at du bare kommer sammen på vores rejse og opdager verden i vores perspektiv.

Et vanvittigt indlæg af en nadia salwin… Rammer spot on.

-Nathja <3

På briste punktet

Kender i det, når man føler sig uheldig, altså som i virkelig uheldig…. ?
Sådan kan i så gange med 100, og forestille jer at alt jeres uheld hele livet, kun er en dag i mit liv pt.
Det er ligemeget hvad jeg kommer i nærheden af, så går det galt.
En dag starter som regel med min fon er gået ud eller bare ik ringer når jeg har stillet mit vækkeur, jeg står op, og opdager at min morgenmad er spist og at jeg har glemt at købe nyt, har ikke mere faxe kondi, som jeg ellers er top afhængig af. Går i bad, og så er der intet varmt vand, eller også har jeg ingen rene håndklæder fordi jeg har glemt at vaske (typisk mig). Hmm der er ikke mere sæbe, fordi den er væltet, og den har ligget og sivet ud af sig selv. Jeg er så irriteret at jeg ikke ved hvilke tøj jeg vil have på… hmmm ALT ER LORT… åbner min make up taske og så er min pudder smadret, som så falder ud over det hele når jeg åbner.
Jeg kommer endelig ud af døren, med uglet hår, og kikset tøj, og går ud i min bil, her starter den så (heldigvis) men pludselig virkelig min sprinkler ikke, og da det regner og jeg så bruger vinduesviskerne så er der fluesnaks udover det hele… arj men altså kan det blive værre.. øøøøhhh ja det kan det…
Jeg kommer til destinationen, hvor jeg skal møde. Nu må der da komme noget held tænker jeg, men nej… pludselig virker min telefon ikke, som jeg har købt for kun 20 dage siden… Altså vi snakker den er DØD…
Hmmm hvad gør man, man køber da en oplader fordi man tror det er det der er fejlen. men så er mit kort pludselig spærret, fordi jeg har trykket koden forkert, som jeg selvfølgelig har glemt.
Så jeg kommer op på mig arbejde og prøver at sætte min fon i der, og der sker intet… så dvs min telefon altså er helt død og skal på rep værksted fint nok tænker jeg, jeg har jo kvitteringen, så køre da bare over med den imorgen.
dagen fortsætter…..
Jeg bliver sat til at skulle være portvagt da vores port ikke må være åben hele tiden. og her skulle jeg så kun være i 30 skide minutter, Men da der er gået 13 min får jeg lavet noget ved porten så den ikke kan lukke igen, og altså der skulle en mand ud og lave den… ja ja typisk mig tænker jeg… da jeg kommer op, spørger en af de andre om jeg gider at gå ned i hans bil, og sætte hans p skive, og det siger jeg selvfølgelig ja til. Han forklare mig at det er den første grå kia der holder når man kommer ned. Jeg kommer ned og låser bilen op (tror jeg selv) går ind og skal til at stille skiven, og kan ikke forstå at tiden allerede er stillet. Når men altså, jeg går ud og prøver så at lukke bilen igen, og kigger efter lyset på bilen lige laver det der blink, og prøver så at tage i håndtaget og så er det fanme åbent stadig.. og det kan jeg sgu ikke forstå, så jeg går rundt og prøver at trykke på knappen og kigger igen, og den lyser som den skal, og så går jeg så op og spørger min kollega og det er skjult kamera og han kan slet ikke forstå hvad jeg snakker om, så går selv ned, stiller sin p skive ordenligt, og låser sin bil. Han kommer grinende op og spørger om jeg er blonde, og svare bare hvad fanden mener du??
han siger så at jeg har været inde i en fremmed bil, fordi der var en grå kia som havde holdt foran hans… Arj men hvor dumt er det lige…
sådan fortsætter det bare på jobbet.. og kommer så hjem, skal holde for ALLE røde lyskryds selvfølgelig.. Normalt plejer folk at kunne køre lige igennem, men jeg har magnet for uheld, så jeg samler selvf alt rødt op på vejen…
Jeg kommer hjem og skal så lave mad, så er halvdelen af komfuret gået i stykker plus ovnen ikke virker, så det er jo bare super fedt. så jeg laver bare noget hurtig mad så jeg kan komme i seng..
Ligger søvnløs det meste af natten fordi jeg sover ubeskriveligt dårligt fortiden.
Vågner op dagen efter og skal prøve at køre over med min fon i power. Her får jeg så af vide at der går 2 uger i hvertfald før jeg får min fon hjem.. Jeg spørger om det virkelig kan være rigtig da jeg lige har købt den, og han siger, ja du har bare været uheldig.. Nåååårh det mener han alligevel.. :/
Når men det er jo sådan som det nu er.. Jeg aflevere den og må undvære fon..
Fedt ikk..
Jeg køre efter min gps på telefonen, så der hvor jeg skal hen, kan jeg ikke finde og sådan køre det bare i ring 24 timer i døgnet, er endnu mere uheldig end de ting jeg skriver nu, men de ting er lidt for private, så i fik lige den hurtige del af det..

HVORFOR er de mig der blir ramt??
Jeg prøver sgu altid bare at gøre folk glade og tilfredse så tror sgu ikke på karma længere… Så havde jeg da blevet ramt at masser gode ting, men det er bare uheld med uheld på konstant..
Når men jeg lukker af nu..

Peace out
Nathja<3

Jeg har KRISE…..

Alderen rammer snart de 30 :/ og jeg kan slet slet ikke finde ud af hvordan jeg lige skal gribe det hele an..
For som mange sikkert tænker, er det jo bare et tal…
MEEEEEN ja det er et tal, men altså kroppen ændre sig jo altså hele tiden, og blir jo ældre efterhånden, så man er altså ikke helt ung længere…
Jeg synes nu selv at jeg er 22 år oppe i hovedet må mange områder, men på mange andre områder, synes jeg bare jeg er GAMMEL.. ØV.
Tror helst sikkert også at det betyder en del om hvor man er henne i livet, og om man har nået der til hvor man gerne vil.
Jeg har masser ting jeg gerne vil nå endnu, og samtidigt, vil jeg også gerne have den der kerne familie som alle render og snakker om og poster billeder om på de sociale medier hele tiden. For er være helt ærlig, så er jeg ved at gå ud af mit gode skind når jeg ser billeder af familier med deres små børn. Ikke fordi jeg ikke ønsker dem det godt, for det gør jeg absolut, men det bunder nok i et hav af misundelse, selvom jeg altid har lært hjemmefra at misundelse er en grim ting og at man skal være glad for det man har. Det er jeg absolut også, men når man ikke kan få det man gerne vil og alle andre har det, så tror jeg hvert et endivie bliver ramt af en smugle øv følelse indeni.
Som rigtig mange har spurgt ind til, omkring min barnløshed, så er jeg ikke kommet videre, omkring at skulle starte op med doner baby, eller bare behandling, fordi jeg har haft en masse i mit liv som har været noget jeg gerne ville se hvor førte hen, og det er altså hvor jeg er nu.
Jeg skal bare ringe til dem på sygehuset, og sige jeg er klar og så kan jeg gå igang, men lige nu venter jeg lige lidt. 🙂 Og det har jeg det okay med. <3
Omkring min alder, ja så er jeg jo snart 30 og tror bare det er det der skræmmer mig, nemlig at jeg ikke længere er i 20’erne og altså man får jo stemplet når men siger 30.. Kan se folk nærmest er overrasket, når de spørger ind til min alder og jeg så siger det 30.
Men altså jeg kan jo tage det som et kompliment at de skyder mig til at være 24-26 år 😉 hehe.
Allermest frygter jeg nok dagen, hvor jeg fylder år, for jeg synes ikke der er noget at fejre lige den dag selvom jeg elsker fødselsdage, og hyggen omkring det, men ligefrem at skulle have alle mulige lede ting stående ude foran min dør fordi man ikke er blevet gift og alt det der, er ikke lige mig…
Det bedste ville dog være at jeg fik et overraskelsesmoment hvor der stod alle jeg holdte af som var klar til en krammer og bare hygge sig med mig den dag <3 haha, men det sker sgu ikke for mig.. baaarrh..
Som mit liv ser ud lige nu, elsker jeg de mennesker jeg har i mit liv, og ville ikke bytte noget ud på den front, og så har jeg mine små kælepotter herhjemme, som gør mig glad når jeg kommer hjem, og det er jo altid dejlig <3
Når men jeg slutter af her og så må vi se hvad fremtiden bringer..

Kærlighed til alle <3
Nathja <3

image1

Her er min bolig

Hej allesammen..
Som i nok ved, er jeg flyttet til kbh, og jeg er stille og roligt kommet på plads nu.. 🙂
Lige i øjeblikket, prøver jeg bare at tage mig af min skole, og så arbejder jeg lidt ved siden af..
Det koster jo at flytte hjemmefra 🙂 hehe..
Når men her er lidt billeder af mit lille hjem <3 🙂

img_6632img_9526-2img_6515
Og så et lille billede af gamle mig snart 🙂
Kender i det, når alderen virkelig begynder at ramme en… JA jeg har krise over snart at være 30.. :/ hold nu kæft altså..
Når men mare om det må jeg skrive om i et andet indlæg 🙂

Mange kærlige hilsner fra miiiiig Nathja <3